Kan du hjælpe Ole Opfinder med at bygge en robot? Eller har du en stige og tør du kravle ind af et vindue på 1. sal, så Josephine kan få sine nøgler igen? Handyhand er en platform, som giver dig mulighed for, at få hjælp til en hvilken som helst opgave. På trods af, at de håndværksmæssige opgaver vægter tungest på platformen, skal du ikke føle dig begrænset heraf.
Derfor har vi samlet 10 opgaver, som kan give et billede af det brede spektrum af opgaver, som du kan finde hjælp til hos Handyhand.
1. En hemmelig gæst
Det er efterhånden blevet en populær underholdningsform, at invitere en hemmelig gæst til diverse begivenheder. En sådan gæst kan give anledning til undring, forargelse og store grin blandt de øvrige gæster. Dette tænkte Camilla kunne være en sjov idé, hvorfor hun oprettede en opgave hos Handyhand, for at finde en “gæst” til en kommende konfirmation.
2. Underholdning til 40 års fødselsdagsfest
Forsinket fødselsdagsfest med tema og hele molevitten. Med hvem skulle stå for underholdningen? Her var det kun fantasien der satte grænser, da et ungt par fra Esberg søgte underholdning til hvad der skulle blive “den sjoveste aften”.
3. Hjælp Ole Opfinder med at bygge en robot
Når man netop har modtaget 220 kg. hardware, samt tilbehør og værktøj, så er det jo lige med at finde plads til det hele i skufferne. Den kreative opfinder søgte derfor hjælp til, at få kategoriseret alle de forskellige dele, så han kunne blive klar til at bygge sin robot.
4. Fiks fars fejl
Berna fik hjælp af sin far til at få hængt sit TV op. Heldigvis stod hun lige ved siden af og kunne gribe TV’et, da det kort efter faldt ned igen. Bernas far gjorde endnu et forsøg på at hænge TV’et op og forsikrede hende om, at det helt sikkert ville holde denne gang. Dog skulle Berna undgå at vende TV’et for meget. Dette gav anledning til bekymring, hvorfor Berna oprettede en opgave hos Handyhand, hvor hun søgte hjælp til at få fikset fars fejl.
5. Den ikoniske kjole fra Pretty Woman
Handyhand er også stedet for de kreative opgaver, hvilket betyder, at du på platformen også kan finde en syerke. Denne mulighed greb Nikki, da hun skulle holde en fødselsdagsfest med temaet Pretty Woman, og derfor søgte hjælp til at få syet den ikoniske kjole i blå og hvid.
6. Ophængning af valgplakater
Tiden var inde til ophængning af valgplakater. Derfor blev der på platformen søgt en hjælpende hånd til, at hænge valgplakater op i Nordsjælland – en aktivitet som bød på en masse frisk luft og eventuelt udforskning af nye områder.
7. All-in på halloweenfesten
En fest er altid lidt sjovere, hvis gæsterne går all-in på udklædningen. Men hvad gør du hvis du ikke er helt skarp til, at male et skelet i ansigtet på dig selv og din kæreste? Du opretter selvfølgelig bare en opgave hos Handyhand. Det samme gjorde Louise, som var klar til at gå all-in på halloweenfesten.
8. Hjælp, jeg har smækket mine nøgler inde
Uheldet var desværre ude, da Josephine fik smækket sine nøgler inde. Derfor søgte hun en person, som både havde en stige der kunne nå op til 1. sal, og som samtidig havde mod på, at kravle ind af vinduet og hente nøglerne. En rigtig hverdagshelt!
9. Bartender søges
Hvis du elsker at være med til, at skabe en god fest og falde i snak med et par småberusede mennesker, eller blot overvære deres geniale dansemoves, så havde du chancen for at være bartender, da Stephanies mand skulle holde 40 års fødselsdag.
10. Akut hundepasning
Vibeke fik akut brug for hjælp til hundepasning, da hendes oprindelige aftale gik i vasken. For at ferien med familien ikke måtte aflyses, valgte hun at ty til Handyhand. Her fik hun afsat den både søde, kærlige, sjove og kloge gårdhund, så familien kunne tage afsted på ferie sammen.
Mangler du også hjælp til en opgave, som måske er lidt ud over det sædvanlige? I så fald kan du prøve lykken hos Handyhand. Mon ikke der også findes en derude, som står klar til at hjælpe dig.