Der er sket dramatiske ændringer i både arbejdsstyrken og arbejdspladsen de seneste to årtier. Folk strømmede engang til større byer for at tjene bedre eller fremme deres karrieremål i et traditionelt 9-til-17 format.
Men i dag vil måden man arbejder på, samt hvor og hvornår hvor folk arbejder, ikke nødvendigvis længere på samme måde defineres af faste arbejdstider, et traditionelt kontor eller arbejdsmiljø.
Hos Handyhand har vi taget et dyk ned i vores data og set på 100.000 opgaver og en undersøgelse af 1.000 freelancers, for at skabe et bedre overblik over freelance arbejde i Danmark.
Hvad betaler Danske freelancejobs
Som del af vores undersøgelse, målte vi hvor meget freelancers i Danmark tjener på forskellige opgaver.
Hvis du har bygge- og konstruktions færdigheder, kan du i gennemsnit tjene 8.301 kr. pr. opgave i Danmark, hvilket er den højest betalte type opgave i vores undersøgelse. Sanering følger tæt efter (6.823 kr.), efterfulgt af Brolægning (6.448 kr.) og maleropgaver (4.788 kr.).
Som man kan se, ligger de fleste af opgavetyperne i top 10 over bedst betalte pr. opgave er indenfor håndværk, dog ser vi også at der ligger opgavetyper som fotografering (3.117 kr.) og Chauffør (2.673 kr.).
Hjælp til Mobil Pc og Tv var overraskende nok, sammen med dyrepasning, kun i gennemsnit 587 kr. Det er langt under hvad en programmør kan forventes at tjene. Dette skyldes dog nok at kategorien også indeholder simple opgaver som at ændre en filtype eller at ændre nogle indstillinger på et tv eller en pc.
Børnepasning og ældrehjælp, sammen med lektiehjælp og frisører, befandt sig i den nederste ende af lønskalaen pr. opgave i Danmark ifølge vores undersøgelse.
Ønsket om at arbejde freelance fortsætter med at vokse
Nyere undersøgelser forudsiger, at i 2027 vil mere end halvdelen af den amerikanske arbejdsstyrke bestå af freelancere, forudsat at denne stigende tendens fortsætter. Faktisk siger 47 % af generation Y (en samlebetegnelse for forbrugere, der er født i år 1980-1995), at de i øjeblikket udfører freelance arbejde i en vis kapacitet.
Men hvordan ser det ud i Danmark?
Der kan være mange fordele ved at arbejde med freelance. Både mænd og kvinder i vores spørgeundersøgelse var enige om, at den vigtigste faktor er fleksibilitet i hverdagen. Nogle folk arbejder bedst i de tidlige morgentimer, mens andre har det bedst med at arbejde i de sene nattetimer. Så længe ens deadlines overholdes og arbejds kvaliteten er høj, så har freelancere typisk fuld kontrol over deres arbejdstid.
At være sin egen chef og dét at arbejde hjemmefra (eller udenfor et traditionelt arbejdsmiljø) var 2 andre hyppige årsager til, at de adspurgte så freelance på fuld tid som et attraktivt alternativ.
Forældre kan tage sig af deres børn derhjemme eller lave lægeaftaler på hverdage, uden at skulle bekymre sig om at gøre chefen vred, hvis de møder senere end forventet. Hvad forhindrer en freelancers i at bruge tirsdag morgenen på en tennis lektion eller en yogatime, hvis man er mellem projekter?
Lidt under halvdelen af de mandlige og kvindelige freelancers – hvor henholdsvis 45 % var mænd og 42 % kvinder – mente at det at arbejde selvstændigt er en bonus. En 1/3 del af de kvindelige freelancers nævnte også familieforpligtelser, som en vigtig faktor, mens en tredjedel af mændene sagde, at freelancearbejde gav dem mulighed for at forfølge deres passion på et professionelt plan.
Mens der er mange grunde til at arbejde som freelancer kan være et attraktivt alternativ, nævnte kun ca. 11 % af mændene og ca. 7 % af kvinderne, at de ville vælge at arbejde med freelancere på fuld tid for, at øge deres indtægt.
Dansk opgave data, opdelt efter opgave kategori og måned
For at få en bedre fornemmelse antallet af opgaver og gennemsnitsbetalingen opdelt for de 5 mest populære freelanceopgave områder i Danmark, har vi opdelt dem efter månedsbasis.
Freelancere, der specialiserer sig i forretning, rengøring, havearbejde, handyman-tjenester og fjernelse/afhentning, ved at der er tider på året som er mere travle end andre.
Bortset fra digital freelance som har været forholdsvist stabilt igennem året, oplevede alle de andre kategorier stigninger i hyppigheden af opgaver i Danmarks varmere måneder.
Gartnere oplevede en højere efterspørgsel så snart de første tegn på varmere vejr kom frem. De nåede deres højdepunkt i de varme sommermåneder omkring juni måned, hvor efterspørgslen eksploderede. Gennemsnitsprisen pr. opgave faldt dog for havearbejde i disse varme måneder, da flere små opgaver opstår i disse måneder, mens det uden for sæsonen hovedsageligt er færre, men større anlægsgartner opgaver som bliver udført.
Prisen pr. Opgave for husarbejde oplevede den mest markante prisstigning i maj til september, hvor raten sprang fra lige under 1.500,- til lige under 2.000,-.
Flyttehjælp er en mere stabil kategori når det kommer til efterspørgsel og pris, igennem året, men så dog også en vis stigning både i pris pr. opgave og antallet af opgaver i de varmere måneder.
Freelance kroner i Danmark
Efterspørgslen på freelancing i Danmark er steget de seneste år, efterhånden som flere private og virksomheder outsourcer arbejde både i hjemmet og på kontoret. Opgaver såsom udvikling af handyman opgaver, rengøring og mere kommercielle områder som administrering af sociale medier og andre tekniske roller varetages nu af et stigende antal freelancere.
Ser man på, hvor meget freelancere tjener i Danmark, er opgave størrelserne størst i Nordjylland, hvor en gennemsnits opgave ligger på 2.463 kr. på tværs af alle kategorier. I den anden ende af skalaen ligger Bornholm, hvor gennemsnitsstørrelsen på opgaver ligger omkring 461 kr.
Det kan virke overraskende at forskellen på opgave størrelserne er så stor. Dette handler formentlig i høj grad om hvilken type opgaver der bliver udført i de forskellige områder. F.eks. kan man antage, at der i København og Aarhus, som er rangeret langt nede på listen, bliver udført en del mindre opgaver, da de fleste bor i lejligheder. I den anden ende af skalaen hvor vi ser at Nordjylland og Sydsjælland befinder sig, kan man antage at de fleste bor i hus, og derfor påtager sig større opgaver.
Freelancer frihed
Freelancearbejde er blevet en eftertragtet livsstil for rigtig mange mennesker. Folk søger en mere fleksibel hverdag og vil arbejde uden for et traditionelt kontor eller arbejdsmiljø. Heldigvis stiger efterspørgslen på freelancers også, i takt med at både private personer samt virksomheder søger at finde hjælp til alt fra at få designet hjemmesider til almindelige dagligdagsopgaver såsom at få slået græsset eller få samlet deres IKEA eller kontormøbler.