Categories
Skat

Hvad er B-skat – tips til indberetning!

I Danmark er der to former for indkomster – A og B-indkomst. Men der er forskel på de to typer – i det følgende prøver Handyhand at komme lidt nærmere på, hvad du skal stille op med skat af B-indkomsten, hvis du er handyhander.

A- og B-indkomst

Det danske skattesystem gør brug af to forskellige type indkomster, når de skal beregne vores skat. Løn, feriegodtgørelse, SU, honorarer, pensioner og dagpenge (både syge- og arbejdsløshedsdagpenge) er indeholdt i vores A-indkomst, hvorfra der trækkes A-skat.

Er man handyhander og har tjent penge ved at hjælpe andre på handyhand.dk regnes det for B-indkomst. Her får du udbetalt hele beløbet og derfor skal du også selv betale skat af din indtjening. B-indkomst gælder typisk for erhvervsdrivende men dækker over flere ting, bl.a underholds- og børnebidrag. civil værnepligt, løn som hushjælp, når arbejdsgiver ikke kan fradrage dele af lønnen samt vederlag, der modtages fra en forening for udført frivilligt arbejde.

Tjen Penge – Bliv handyhander

6 hurtige omkring B-indkomst og B-skat

  •  Er du lønmodtager med en A-indkomst og du i din fritid driver virksomhed, skal du betale B-skat af virksomhedens overskud.
  •  Fritidsjob – hobby-virksomhed, honorar og vederlag regnes for B-indkomst og dermed skal der betales B-skat.
  •  Der er ikke forskel i skatteprocenten på A- og B-skat. Det er blot om beløbet betales senere eller om det trækkes ved udbetaling.
  •  Du kan betale din B-skat med dit Dankort eller ved at rette i din forskudsopgørelse og skrive din forventede B-indkomst (rubrik 12 – honorarindtægter).
  •  Husk, at hvis du omsætter for over 50.000 kr. om året, skal du momsregistreres.
  •  Dit fradrag er omkring 6,95% af din løn, dog højst 22.300 kr.

Hvordan betales B-skatten

Du skal som sagt selv sørge for at betale skat og AM-bidrag af din indtjening på handyhand.dk. Det er ganske nemt fordi du kan enten betale det med dit Dankort, tilføje eller rette det i din forskudsopgørelse. Sidstnævnte gør du i rubrik 12 (under honorarindtægter).

Er du i tvivl og har spørgsmål angående, hvad der skal indberettes af dine indtægter og hvad der skal betales skat af, kan du altid få hjælp hos Skat på telefon 72 22 18 18 eller via TastSelv-systemet.

Leave a Reply