Categories
Haven

Sådan finder du en havemand til dit havearbejde

En erfaren havemand kan klare meget mere end bare at vande og fjerne ukrudt. Men hvad bør du kigge efter, når du overvejer at hyre en havemand eller en gartner til at hjælpe dig med haven?

Hvad skal du have ordnet?

Havemænd og de services de udbyder kommer i mange forskellige varianter. Er du på udkig efter at hyre en, så bør den første overvejelse være, hvilket slags arbejde du skal have udført. En pålidelig gartner kan ordne de opgaver i haven, som du ikke gider,  eller har tid til. Uerfaren og uuddannet havemand vil være den billigste at hyre. En sådan havemand kan hjælpe dig med at rive blade sammen, slå græsset og fjerne ukrudt.  Mere erfarne gartnere skulle kunne klare alle de opgaver, som det kræver at holde din have smuk og velholdt. Dette inkluderer at fjerne svært ukrudt, græsskæring, beskæring, plantning, blomster fodring mm.

En dygtig havemand vil også kunne hjælpe dig med at planlægge din have. Du bør dog ikke forvente, at en gartner kan ordne de opgaver, som en anlægsgartner bør tage sig af. (Har du brug for en anlægsgartner, så klik her)

Hvordan finder jeg en havemand nær mig?

Personlige anbefalinger kan være en af de bedste måder at finde en god gartner på. Hvis du ikke kan finde en god reference eller en gartner nær dig, kan du prøve de lokale havecentre. Alternativt kunne du blive kontaktet af private havemænd nær dig på handyhand.dk. (Her beskriver du hvad du skal have ordnet, så bliver du kontaktet af dygtige lokale havemænd nær dig)

Privat eller virksomhed?

Ved at bruge en virksomhed bør du kunne føle dig sikker, da de  har meget erfaring, og du kan tjekke deres anmeldelser online. På den anden side koster de også en hel del mere i timen. Man kan spare op imod 70% af prisen ved at benytte en privat havemand. Med en freelance-havemand eller gartner, er den vigtigste ting at du finder en, som du tror kan gøre et godt stykke arbejde. Det kan dog være svært at finde en god og tilgængelig privat havemand. Prøv eventuelt handyhand.dk. Du kan altid starte med at prøve en ny havemand til en lille opgave, for at ”teste” ham eller hende.

Vær opmærksom på lovkrav

Hvad end du vælger en privat havemand eller en virksomhed, så er det altid en god ide at spørge havemanden efter en reference. Selv uerfarne eller nye gartnere bør kunne give dig et nummer på en person, de har arbejdet for tidligere.

Hvis du vælger at bruge en, der kun har været i branchen i kort tid, så giv dem en lille opgave først. På den måde kan du se kvaliteten af deres arbejde. Du kan som oftest forvente, at gartneren har sine egne værktøjer med. Hvis du benytter dig af den samme gartner flere gange, så kan du rådføre dig med ham/hende, om du har brug for at tilkøbe værktøjer. Selvfølgelig i tilfælde af at de bruger dine værktøjer.

Hvis de skal bruge pesticider eller motorsav (eller lignende), så er det en god ide at tjekke om de har en forsikring, som dækker den slags arbejde.

Hvor ofte har du brug for en havemand og hvornår bør du betale dem?

Mange haveejere har afslappede forhold til deres gartnere, og er fleksible ift. hvilke dage de kan komme. Specielt hvis det er dårligt vejr. Men når du begynder et samarbejde med en ny gartner, så er det en god ide at informere præcis, hvad du forventer af dem.

Hvis du har brug for, at de kommer gentagende gange, så lav en aftale med dem. Afhængigt af størrelsen på haven, har du måske brug for dem en gang om ugen eller en gang om måneden.

Kommuniker med din havemand

Det er også vigtigt at blive enige om, hvornår og hvordan de skal betales. I skal også aftale hvem der lægger ud for de materialer, der eventuelt skal tilkøbes.

Nogle havemænd vil gerne betales med kontanter og andre har det bedst med elektronisk betaling.

Det er normalt at betale i slutningen af ugen eller måneden, medmindre det er en enkeltstående opgave. Selvom mange gartnere bedst kan lide at arbejde alene, kan det være en god ide at mødes med dem engang imellem, mens de arbejder i din have. Så kan i tage en kop kaffe og så kan du høre hvordan arbejdet går og snakke om hvordan du gerne vil have det. Med en erfaren gartner kan du også lære meget ved at arbejde sammen med ham/hende i haven.

Hvad koster en havemand?

Prisen varierer afhængigt af hvor erfaren og uddannet havemanden er. Men også hvad du skal have lavet, og om de er del af en virksomhed eller arbejder privat.

Hvis du betaler dem på timebasis kan du regne med at betale fra 110 kr. og op. Gartnere med mere erfaring kan koste mellem 170 og 350 i timen og virksomheder tager som regel 250 og opefter i timen. Nogle gartnere vil tage en fast pris for almindelige opgaver som at slå græsset og klippe hækken.

Der er nogle ting, som kan gøre opgaven dyrere. Det kan være ting som f.eks. brug af pesticider, brug af motoriserede værktøjer og bortkørsel af affald.

Den nemmeste måde at finde ud af hvad du bør betale for din opgave, er at slå den op på handyhand.dk, hvor du vil modtage bud fra både private og virksomheder.

Held og lykke med havearbejdet!

Leave a Reply