At flytte kan være en overvældende opgave, både fysisk og mentalt. Du skal have flyttet alle dine elskede ting, som ikke må gå i stykker. Du skal passe på din ryg, og så kræver det en masse tid, kræfter og højst sandsynligt et transportmiddel, som har plads til alle dine ting og sager.
Om du skal have flyttet en sofa fra stuen til fjerde sal, eller om du skal have flyttet alle dine ting fra et sted i landet til et andet, så kan du med fordel få hjælp udefra. Her har vi givet en lille oversigt over, hvad du skal være opmærksom på og, hvad du kan regne med at skulle betale, når du bestiller flyttehjælp.
Hvornår bør jeg benytte mig af flyttehjælp
Hvis du absolut vil spare så mange penge som muligt, når du skal flytte så skal du være villig anstrenge dig i mange timer samt at gøre skade på dig selv og dine ting.
Dog er de besparelser, der kan findes ved at flytte selv sjældent umagen værd. Den ekstra tid du skal bruge, og den stress det kan påføre, retfærdiggør sjældent besparelsen. Der er ofte flere fysiske og økonomiske omkostninger forbundet med at flytte selv, end du regner med.
Du skal selv planlægge logistikken, og så skal du betale for en flyttebil og benzin. Du skal også pakke og bære alting selv mm. Her kan du kan vælge at gøre noget af arbejdet selv og hyre flyttemænd til hjælpe med resten, hvis du vil spare nogle penge. Her kan du for eksempel pakke alle dine ting ned og stille kasserne klar, eller gøre andre ting som vil gøre det nemmere for flyttemanden at blive færdig hurtigere.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg bestiller flyttehjælp
Det tager ofte længere tid end du regner med.
Husk at når du skal flytte, er det ikke kun tiden det tager at bære kasserne ind i bilen. Det tager tid at få organiseret pladsen i bilen, så det hele kan være der. Køreturen til det nye sted tager også tid. Efter det skal kasserne bæres ud igen og ind i det nye sted. Der er alt muligt andet logistik, som man ikke lige tænker over. Husk at indregne dette når du overvejer, hvor lang tid din flytning kommer til at tage.
Medregn det i budgettet
Husk at budgettere med den ekstra tid det involverer at flytte, når du regner på, hvor meget du skal betale for det. Gå ud fra at det kommer til at tage en dags arbejde, og læg dit budget efter det. Husk at, hvis der skal køres, så skal der betales en kilometer pris. Forvirret? Bare rolig, vi har lavet en nem budgetoversigt længere nede på siden, hvor du kan se, hvad du skal regne med at betale.
Spar penge ved at hjælpe selv
Det giver sig selv, at det går hurtigere, hvis du selv giver en hånd med i processen. Forbereder dine møbler så de er nemmere at komme i gang med at flytte, og andet som kan hjælpe flyttemanden med at komme hurtigt i gang. Derudover vil du også kunne sikre dig, at kvaliteten af din flytning er i orden. Du kan også selv leje en flyttebil eller trailer. På den måde slipper du for, at skulle betale for at ”leje” flyttehjælperens bil og der kan ofte være penge at spare der.
Hyr ikke kun efter prisen
Billigt er ikke altid bedst. Kommuniker med din flyttehjælp, læs anmeldelser og sørg for at det er en som har prøvet at flytte før, så du sikrer dig at kvaliteten af din flytning bliver holdt højt.
Hvad koster det?
Prisen på flyttehjælp varierer meget alt efter opgaven. Ifølge en analyse af det danske flyttemarked koster en gennemsnitslig flytning i Danmark imellem 50.000 – 100.000 kr. Men så meget behøver en flytning selvfølgelig ikke at koste. Beregningerne er lavet ud fra antagelsen om, at du bruger et professionelt flyttefirma til at klare alle flytteopgaver.
Er du villig til at gøre noget af det forberedende arbejde selv, samt give en hånd med når der skal flyttes, så er der mange penge at spare, hvis du benytter Handyhand. Her er det nemt at finde din flyttehjælp, da du her får flyttehjælp fra erfarende private, som kan gøre det for en meget mere overskuelig pris.
Herunder har vi indsat nogle estimater, som du kan bruge når du skal lave budgetter for din flytning, hvis du bruger Handyhand.
Prisen på flytningen afhænger i høj grad af, hvad der skal flyttes og hvor lang tid det tager. Husk at indregne en kilometerpris, tommelfingerregel er ca. 20 kr. pr. km.
Mindre genstande: fra 140 kr./timen
Ting som er nemme at bære, såsom små lamper, klapstole, et lille natbord eller lignende. Ting som kan transporteres til fods eller med offentlig transport.
Større genstande: fra 280 kr./timen
Store kasser eller pakker f.eks. IKEA møbler. Bil påkrævet, overvej pris pr. Km.
Flytning: fra 450 kr./timen
Tunge genstande og møbler eller sofa. Van, flyttebil eller trailer påkrævet.
Opsummering
- Alt i alt er der penge at spare på at flytte selv, men der er også skjulte omkostninger involveret og det kan ofte ikke betale sig at udføre flyttearbejdet uden hjælp.
- En all-inclusive flytning kan koste dig en mindre formue.
- Vi anbefaler, at du gør noget af det nemmere arbejde selv og hyrer hjælp til det tunge. På den måde sparer du en masse penge, og slipper for stress og dårlig ryg. Brug evt. Handyhand til at finde flyttehjælpen du har brug for.
God vind med flytningen!