Et plankebord er blevet rigtig populært, især efter den skandinaviske og nordiske stil har haft sit indtog i interiør-design. Et bord af træplanker bringer noget natur ind i boligindretningen. Det kan give ekstra meget personlighed i et hjem, hvis man selv har lavet bordet. Og et plankebord er let at lave, hvis man ved, hvor man kan finde nogle træplanker dertil.
Vi har lavet en kort guide til, hvordan du kan bygge et dit eget spisebord ud af egetræsplanker. Så har du et overblik over, hvor stort dit projekt er, før du kaster dig over det og bruger penge på nogle robuste egetræsplanker.
Hvilke materialer skal man bruge til at lave et plankebord?
Før du skal i gang med at købe materialer, skal du først bestemme dig for, hvordan du gerne vil have, dit bord skal se ud. Skal det være mere rustikt, eller må det gerne se mere professionelt og glat ud?
Hvis man går efter et rustikt look, så er det faktisk kun planker og bordben, man har brug for. Men det er en god idé også at købe sandpapir og træolie også. Med disse materialer kan man lave et bord, hvor plankerne bare ligger ved siden af hinanden oven på to bukke-bordben. Men det er nok en god idé at skrue pladerne sammen med en pind , der går på tværs af dem, når ikke plankerne er limet sammen. Mere skal der faktisk ikke til, og det behøver ikke tage lang tid. Kan man finde nogle unikke planker til plankebordet, så kan det også være med til at give et mere rustikt look.
Vil du gerne have et mere stilrent plankebord, så skal du nok have fat i lidt mere værktøj, så du kan slibe plankerne ned. Det er en god idé at vælge lave et plankebord i eg, eftersom eg er en af de hårdeste trætyper, der kan tage i mod mest slid. Hvis du gerne vil have limet dine planker sammen, skal du have fat i noget trælim. Og desuden noget, der kan holde pladerne sammen, mens limen tørrer.
Sådan laver du dit eget plankebord DIY
Når du laver dit eget plankebord skal du først og fremmest have fat i nogle planker og nogle bordben. Planker kan finde mange steder, men du husk at sikre dig, at det er tørt nok. Ellers kan det slå sig, og du kan ende ud med et meget skævt spisebord. Egetræsplanker skal ligge mindst 3 år, før de er tørre nok til at bruge. Bordben kan købes i de fleste større møbelforretninger for eksempel i IKEA.
Når du har fået skåret dine planker ud, og sat dem sammen med trælim, hvis du ønsker det, så skal overfladen i gang med at slibes jævn og glat. Det sker ved at starte med en høvl, hvis overfladen er meget ujævn. Først derefter går man videre til at slibe med sandpapir. Til sidst er det vigtigt, at man giver bordpladen olie. Tørret træ kan hurtigt trække rigtig meget væske til sig, så hvis man spilder noget saftevand eller rødvin, så går det lige i bordet. Derfor er det vigtigt at give det masser af olie.
Hvis du har limet dine brædder sammen, er det ikke sikkert, du behøver at fæste en pind på tværs af pladerne. Men hvis ikke du har brugt lim, så kan to pinde være med til at holde brædderne sammen til én bordplade. i forhold til bordben til plankebord kan man sagtens bare få fat i to bukke, som man kan lægge pladen over. Man kan selvfølgelig også skrue benene i, men pas på, at dine brædder ikke flækker, når du begynder at skrue i dem.