Categories
DIY Handyman Hjemmet

Nem og hurtig afkalkning af dit hjem

Bøvler du med kalk på klinkerne i din bruseniche, ved håndvasken eller måske i din kaffemaskine? Handyhand har samlet nogle gode råd til dig, så du nemt kan gennemføre en afkalkning af dit hjem.

kalkfri fliser

Afkalkning af klinker og fliser

I brusenichen samles der meget hurtigt kalk og det ser ikke pænt ud. Særligt på mørke klinker er det tydeligt. Du kan lave en blanding af vand og kalkfjerner (se blandingsforhold på flaskerne). Vask dine klinker godt ind i blandingen og lad det sidde i ca. 10 minutter. Nu tager du en skuresvamp og noget rent vand i en spand, og skrubber godt på dine klinker. Skyl grundigt efter med bruserens armatur.

Fugerne er lidt sværere at fjerne kalk og sorte belægninger på gummifuger især. Ofte er det nødvendigt at få hjælp til at udskifte gummifugerne, i stedet for rengøring af dem, da det kan være umuligt. Hos Handyhand kan du finde en dygtig og billig handyman, der kan hjælpe dig. Cementfuger kan du redde ved at købe det fineste sandpapir du kan få, og slibe meget forsigtigt på fugerne uden at ramme klinkerne.

Selve brusehovedet kan du lægge i blød i vand tilsat eddikesyre, så forsvinder kalken.

Den daglige vedligeholdelse er vigtig, hvis du vil holde din bruser pæn. Husk altid at tørre brusebadet, armaturet og bruseslangen af efter brusebadet.

Kalkfri håndvask

Afkalkning af vaske

Der sidder en kalk-si i alle håndvaske-armaturer. Den fyldes langsomt med kalk, så vandet ikke kan rende ordentligt igennem. Du kan tage den ud – og ligge i eddikesyre, så bliver den som ny. Ellers kan du købe en lille gummi-beholder, der er beregnet til at fylde op med vand/eddikesyre og sætte på vandhanen. Det er ganske smart og NEMT.

Rundt om armaturet og andre steder på vasken kan der også sætte sig kalk. Det fjerner du nemt ved at væde toiletpapir med eddikesyre og lægge det på steder med kalk. Lad det ligge en times tid og skrub efter med en skuresvamp. Husk at bruge handsker. Eddikesyre er usundt for hænderne.

En ugentlig rengøring af vaske med kalkfjerner vil holde dine vaske rene og kalkfrie. Du sprøjter kalkfjerneren på og lader det sidde mindst en halv time.

kalkfri toilet

Afkalkning af WC-kummer

Dit toilet kan du også give vædet toiletpapir med eddikesyre. Det vil tage meget af det. Lad det ligge 1-2 timer og skrub efter med WC-børsten. Kan du ikke få det hele væk, kan du give toilettet klorin, som vil fjerne den sidste gullige farve. Det er vigtigt med en ugentlig og grundig rengøring med WC-rens. Husk at lade rengøringsmidlet virke en halv times tid inden du skrubber toiletkummen.

kalkfri kaffemaskine

Afkalkning kaffemaskine og elkoger

En elkoger kan du fylde op til maksimum med vand og sætte det til at koge. Når det koger, hælder du en halv dl citronsyrepulver i, og lader det bruse af i ca. 5 minutter. Derefter kan du gentage behandlingen hvis det er nødvendigt. Husk at skylle grundigt af med rent vand bagefter.

Kaffemaskinen afkalker du nemt med en blanding af vand og eddikesyre (se blandingsforhold på flasken). Du hælder blandingen op i kaffemaskinen og lader det køre igennem. Kør to gange rent vand igennem bagefter. Når din kaffemaskine begynder at sprutte og larme – eller den bliver langsom, så er det kalk, der driller den. Du bør afkalke den ca. hver anden måned.

 

kalkfri vaskemaskine

Afkalkning af vaskemaskine og opvaskemaskine

Med citronsyre kan du afkalke din vaskemaskine og opvaskemaskine.

Opvaskemaskinens sæberum fylder du blot op med citronsyre, og vasker en tom maskine på minimum 60 grader.

Vaskemaskinen tilsætter du også ca. 1 dl citronsyre og lader en tom maskine vaske på minimum 60 grader og ingen centrifugering.

Du bør afkalke disse to maskiner ca. en gang i kvartalet.

Ønsker du hjælp at afkalke områder i dit hjem, kan du nemt og hurtigt finde en der kan klare opgaven på handyhand.dk.

Leave a Reply