Husk at gøre din altan klar til forår og sommer, så du rigtig kan nyde udelivet. Jo mere du gør ud af din altan, jo hyggeligere bliver det for dig og dine venner at være på den. Handyhand har her i indlægget samlet lidt forslag og inspiration til dig, der ønsker at forbedre din altan.
Rengøring af altanen
Først og fremmest skal altanen rengøres efter vinterens vind og vejr. Tag alle din møbler og ting indenfor. Sæt dem evt. på plastik eller andet der kan beskytte dit gulv. Når altanen er tømt, skal der skrubbes. Vask støv og skidt af. Brug evt. algerens, hvis der er grønne belægninger. Husk også at pudse ruderne i terrassedør og vinduer. Når der er rent, kan du tjekke om, der er overflader der behøver behandling. F.eks. olie på trægulve, maling på mur eller rækværk og så videre. Det ser flot ud, når overfladerne er nymalede og olieret.
Møbler til altaner
Køb møbler der passer til din altan. Det ser ikke pænt ud hvis f.eks. dine møbler er for store, og giver et indtryk af, at være klemt inde. Et par stole og et lille cafébord passer til de fleste altaner. Har du til gengæld en stor altan, kan du vælge loungemøbler eller smarte hjemmelavede pallemøbler.
Møblerne skal helst være beregnet til udendørs brug, så materialet kan holde til al slags vejr. Tænk også på at stolehynder ikke må være for sarte. Alternativt at betrækket kan tages af og vaskes.
Vær opmærksom på at borde med kakler, granit og lignende har svære ved at tåle frost, da mørtelfuger kan revne og kaklerne blive løse.
Nogle møbler er vedligeholdelsesfrie og skal kun vaskes af. Andre igen kræver behandling f.eks. med olie eller maling. Har du træmøbler så kan de vaskes med trærens eller grundrens, og derefter kan du oliere/male dem.
Har du ikke tid eller lyst til at behandle dine møbler selv, så kan du med fordel hyre en handyman hos Handyhand.
Når dine møbler er vasket af og evt. behandlet sætter du dem pænt på din altan.
Blomster pryder på din altan
Blomster giver farve, hygge og glæde på altanen. Der er mange muligheder for at få blomsterne placeret godt. Man kan bruge altankasser, der kan hænge på rækværket eller hængepotter, der kan hænge i kroge i loftet eller på vægge. Sidst og ikke mindst er der de almindelige krukker til gulvet. Beskyt gerne gulvet med f.eks. klodser, hjul eller lignende under krukkerne. Sørg for at lægge lidt legasten i bunden, så vand kan drænes væk. Fyld op med god pottemuld og plant dine yndlingsplanter. Vær opmærksom på, at planter har forskellige behov, og nogle vil måske ikke kunne klare sig så godt på din altan. Det kan være manglende sol, for meget vind eller varme, der gør at en plante vil gå hurtigere til. Tal med din planteskole om hvilke planter, der klarer sig bedst på din altan. Planteskolen kan også hjælpe med hvilke, der blomstrer i længst tid.
Pas din blomster godt. Giv dem gerne plantegødning i vandet. Sørg for at de ikke tørre ud på de varmeste sommerdage.
Skab stemning på din altan
Den sjove del er altid at pynte altanen. Det kan være ting til væggene. Husk at de skal kunne tåle at hænge udendørs. Det kan være små hylder med blomster, olielamper, malede sten eller andet hygge.
Har du godt med plads, kan du pynte med vintønder lavet til ståborde eller halve vintønder der fyldes med blomster. Hynder og plaider skaber rigtig meget hygge, og er anvendelige, når det er lidt køligt.
Lys er også vigtigt, særligt hvis du bruger altanen efter at solen er gået ned. Det kan være en væglampe eller lyskæder. Olielamper og udendørs stearinlys giver et varmt og hyggeligt skær.
Vi har udvalgt nogle ideer og muligheder til dit drømme badeværelse, så du kan få inspiration til at vælge det helt rigtige for dig og din familie. Udover at have stor indflydelse på charmen og funktionaliteten i din bolig, er badeværelset kendt for at være en af de større faktorer, der udgør værdien af din bolig. Det kan derfor være en god investering at renovere eller udskifte dit badeværelse.
Fliser
Skal hele dit badeværelse renoveres eller bygges fra bunden af, er et af de store spørgsmål hvilke fliser eller materialer badeværelset skal bestå af? Her er lidt inspiration:
Lyse fliser får rummet til at virke større og lyst. Det er ofte nemmere at holde rent, og kalk er mindre tydeligt på lyse klinker.
Mørke fliser er for mange, meget stilrent og moderne. Det er en god idé, at sikre kvalitetsklinker med en overflade, hvor kalk sidder mindst muligt fast.
Her er en liste over de mest populære typer af fliser til badeværelser:
Porcelænsfliser
Porcelænsfliser er på den dyre side af udvalget, men porcelæn er mere holdbart end andre fliser som keramiske fliser, og derfor mindre tilbøjelige til at knække og er bedre egnet til områder med tung anvendelse såsom badeværelsesgulve. Et andet stort plus ved porcelæn er, at der også er meget designfleksibilitet, så de kan komme i en række farver, størrelser og stilarter. Muligheder er uendelige.
Marmorfliser
Er der noget mere elegant eller beundringsværdigt end marmor? Svaret er absolut ikke! Hvem har trods alt ikke hørt om skønheden i Calacatta-marmor. Det er dog ikke det bedste valg, når det kommer til holdbarhed eller din pengepung. Det skyldes, at det er en meget blød type sten, hvilket betyder at den er absorberende, og er derfor ikke den bedste stentype til gulve og våde områder. For eksempel, hvis du farver dit hår, kan farvestoffet plette marmor, hvilket slet ikke er ideelt! Eller endnu værre er, da marmor har et jernindhold, kan den ruste sig selv og misfarve. Så gem dette smukke look for et mindre fugtigt miljø.
Keramiske fliser
Disse kan være lavet af det samme materiale som porcelænsfliser, men er som regel fremstillet under mindre temperatur med et lavere tryk. Det betyder at de ikke er lige så holdbare som porcelænsfliser og absorberer mere fugt. Men ved at imprægnere dem korrekt, bliver de mere holdbare.
Skiferfliser
Skifer er en variant af natursten og er en bjergart der kan kløves i næsten helt plane brudflader. Det kan give dit badeværelset en interessant og flot udstråling, i forhold fliser der oftest kun kan skæres eller slibes til. Der er et mindre udvalg af farver, men kommer derimod i mange forskellige typer, med forskellige smukke mønstre og krusninger, der kan give dit badeværelse et helt unikt look. Derudover er skiferfliser næsten umulige at ridse eller ødelægge, og kræver ikke meget vedligeholdelse. De kan godt være lidt dyre, men er et rigtig godt valg til badeværelser, hvis det er du er glad for og skal bruge meget.
Vinylfliser
Vinylfliser er meget praktiske og til en god pris. De er perfekte til for eksempel et badeværelse tilegnet børnene, da de er nemme at rengøre og vedligeholde. Vinylfliser er billigere end de keramiske og porcelænet, men har dog hellere ikke helt den samme smukke udstråling. De er ofte anvendt på badeværelser, der ligger i tagtaget af villaer, da det ikke kræver et beton-dæk nedenunder, som fliser gør for at kunne ligge stabilt.
Fliser på væggene kan erstattes af pudsede vægge. Skal du renovere dit badeværelse, kan en privat handyman nemt fjerne gamle fliser, så mureren hurtigt kan komme i gang med vådrumssikring og nyt puds. Det vil være en god og billig løsning frem for fliser.
Læs mere om hvad en privat handyman er og hvorfor det kan være en god ide at bruge en her
Farver
Farven på dit drømmebadeværelse er rigtig vigtig. Det er med at til skabe hele stemningen og er en stor del af oplevelsen. Her kan man igen overveje, om det skal være lyst og se større ud, eller være i mørkere farve for at give det en mere afslappende eller måske et moderne look.
Det kan være værd at tænke over hvilke farver der passer sammen, for eksempel ville en rød og gul farve ikke altid gå særlig godt sammen. Man kan også tage den sikre side og gå efter neutrale nuancer af grå og brun, eller sort og hvid. Derefter kan man komplimentere dem, med et par skarpere farver i ens håndklæder og badeforhæng. Det kunne f.eks. være røde eller grønne håndklæder. Man kan også kigge på kontrasten, og give et meget mørkt badeværelse, hvide eller lyse håndklæder og badeforhæng. Eller lave kontrast mellem farverne på gulvfliser og vægfliser. Leg med farverne her.
Indretning og Design
Nu er dit badeværelse næsten færdigt, men al interiøret mangler jo stadig. Her kan du også gøre dig nogle sjove og spændende overvejelser. Læs med her for at få nogle ideer til hvilke muligheder du har:
Toilettet
Her kan du overveje, om du ønsker et organisk og mere rundt design, eller om det skal være mere geometrisk og kantet. Det er normalt at have et gulvstående toilet, men er også blevet meget moderne at have et væghængt. En af fordelene ved det væghængte toilet er, at man lettere kan rengøre fliserne under og omkring toilettet. En ulempe kunne være at det kan være sværere for en tekniker at komme til toilettet, da reparationen måske skal udføres inde i en væg.
Nogle toiletter kommer også med douche- og lugtudsugningsfunktioner man kan tilkøbe. Derudover kan man også med nogle toiletter, vælge mellem forskellige skyllestyringer. Det kan for eksempel være manuelt, soft-touch eller berøringsfrit.
Håndvaskområdet
Her kan man gøre mange af samme overvejelser, som med toilettet. Skal det være organisk eller geometrisk? Måske ønsker du at de skal matche.
Skal håndvasken være uden underskab for at gøre rengøring let og give et stilet look? Eller skal det være med underskab, som kan give mere skabsplads? En tredje mulighed er, at man kan have en bordmonteret håndvask, hvilket vil sige, at man monterer håndvasken ned i en bordplade, eller måske oven på hvis man foretrækker dette.
Drømmer du om et badeværelse som du og din partner kan benytte samtidig? Hvis man har pladsen, så er der mulighed for en at lave 2 bordvaske eller en helstøbt bordplade med to vaske.
Til sidst kan du tænke over, hvad der ville passe dit badeværelse bedst med hensyn til skabsplads. Mangler du plads til skabe, er det rart at have et spejlskab over vasken. Ellers er der de klassiske underskabe og sideskabe.
Bruseniche
De fleste badeværelser i dag har brusenicher. De kan være muret op i fliser, glasbyggesten, med glaslåger eller blot et bruseforhæng.
Det vigtigste er, at gulvet har en hældning, så vandet kan løbe væk. Endnu bedre, hvis der er en afsluttende kant.
Er badeværelset ikke så stort kan det anbefales, at benytte glaslåger, der kan foldes helt ind mod væggen. Så fylder brusenichen ikke, når den ikke anvendes.
Vil man have et lidt moderne udtryk, så er afløbsriste, der løber langs hele bagkanten i bruseren en mulighed. Man kan også vælge et brusearmatur, som designmæssigt giver et moderne udtryk. Man kan få meget brede og flotte brusehoveder eller nogle med flere funktioner i – så som dampdyser og kropsdyser.
Et godt tip til dig, der skal lave ny bruseniche. Få mureren til at lave en indbygget shampoo-hylde i nichen. Det ser godt ud, og er meget praktisk.
Badekar
Har man god plads i badeværelset, så er det superlækkert med et badekar. Luksus versionen er naturligvis med spa-dyser. Her skal man blot være opmærksom på, at de ofte ikke kan tåle shampoo/sæbe, og de er vedligeholdelseskrævende. De er også dyre i brug. Badekar kan fås fritstående, men det kræver mere plads. Hjørnebadekaret udnytter pladsen bedst muligt. De almindelige badekar og hjørnebadekar kan man gøre lidt ekstra ud af, ved at mure dem op, i stedet for blot at sætte plastik kasser rundt om.
Vælger man at mure sit badekar op, kan du skabe stemning ved at lave en kant rund om karret med fliser, så du har afsætningsplads – og plads til et stearinlys, en plante eller andet, der giver hygge.
Dekoration
Når de generelle elementer er på plads i badeværelset, så kan du kaste dig over det sjove. At pynte badeværelset. Her har du mulighed for at give lidt farve til badeværelset. Eller skabe f.eks. en maritim stemning, en eksotisk stemning eller et materialistisk udtryk. Et badeværelse må også gerne være hyggeligt. Der kan sagtens være stearinlys og planter.
Man kan lave rustikke trækasser med toiletpapirruller og sammenrullede håndklæder/vaskeklude. Hæng gerne pynt på væggene og en smart måtte på gulvet. Glæd dig til at nyde dit nye badeværelse.
Når du nu er sikker på, hvad du ønsker eller gerne vil have lavet, kan det være du står i en situation, hvor du godt kunne bruge lidt hjælp. Her kan du jo med fordel benytte lejligheden til at finde troværdig hjælp til 50% af markedsprisen gennem Handyhand ved at klikke her.